Afsætning af passagerer ved Kastrup Lufthavn (CPH Airport)

Skal du sætte passagerer af i lufthavnen, kan du benytte dig af "Kiss & Fly" området, som består af to spor, hvor det udelukkende er tilladt at standse bilen i kort tid for at sætte dine passagerer af.

Du slipper derfor for at køre ind i et af parkeringsanlæggene for at parkere bilen. Skal du blot aflevere passagerer nemt og hurtigt er denne mulighed klart den bedste.


Find vej til Kiss & Fly

Indkørslen til "Kiss & Fly" (afsætning/afhentning) er beliggende i den vestlige del af P4. Hvis du kommer fra Ellehammersvej, så tag 3. afkørsel i rundkørslen. Kommer du direkte fra motorvejsafkørslen skal du tage 2. afkørsel.

Hvis du skal bruge mere tid til at sige farvel, kan du altid parkere gratis i pakeringsanlæggene i op til 15 min. Gratis korttidsparkering i 15 minutter gælder dog ikke på P6.

Kort - Afsætning af passagerer i CPH Lufthavn