Parkering Nørrebro

Find de bedste parkeringspladser på Nørrebro her

Nørrebro er nok blandt de mest populære steder i indre København.

Med sin kulturelle mangfoldighed, og et liv, der er få andre byer i verden forundt, tiltrækker denne bydel et utal af mennesker på alle tider af året.

Parkeringspladser på Nørrebro er bare ikke lige et problem, du havde skænket en tanke inden du havde forvildet dig selv og dit køretøj ind i denne del af den danske hovedstad.

Her på siden finder du information om de bedste parkeringspladser og parkeringsmuligheder på Nørrebro. Læs med, og få stillet din bil fra dig i en ruf.


Betalt parkering på Nørrebro

Det er desværre ufatteligt svært at komme udenom de betalte parkeringspladser på Nørrebro. Stedet er så populært og så befolket, så stort set hvert et gadehjørne er dækket af parkeringsbestemmelser. Selvom det ikke er umuligt at finde de gratis parkeringspladser (se nedenfor), så er langt de fleste gader og gadehjørner dækket af p-bestemmelser.

Zoner
Nørrebro er dækket af 2 offentlige betalingszoner; gul zone og blå zone. Hvis du kan finde en parkeringsplads langs gaden er det oftest den biligste pris pr. time og mest fleksible løsning for dig.



P-huse
Vil du parkere i et p-hus er der eksempelvis kan en stor p-kælder ved Nørrebro Bycenter, selvom det reelt ligger på kanten af Nørrebro. Her er der åbent og lyst, og du kan stort set altid finde pladser her. Hvis du gerne vil finde et parkeringshus på Nørrebro, der ligger lidt mere centralt i København, så kan Det Grønne Parkeringshus også en mulighed. Dog vil du her opleve, at det ikke er altid, der er ledige pladser - P-huset kan nemlig kun holde 215 biler, men vær klar over at du kan parkere max 3 timer i dette p-hus. Se vores liste med parkeringshuse i København her.


Gratis parkering på Nørrebro

Hvis du leder efter gratis parkering på Nørrebro, så er du kommet til det rette sted. Du kan nemlig parkere gratis med appen ParkMan ved at benytte vores rabatkode 'Parkeringsinfo.dk' - så får du 100 kr. til din første parkering. Læs mere her og se hvordan du tilføjer rabatkoden.

Der findes et enkelt sted i bydelen, hvor du kan holde ganske kvit og frit - dog i en begrænset tidsperiode. Vi taler om Nørrebrohallens parkeringsplads. Her kan du være heldig at finde en ledig parkeringsplads i max 3 timer - der er dog kun omkring 50 pladser.


Offentlig transport på Nørrebro

Der findes flere offentlige transportløsninger, der kommer gennem, eller tæt forbi, Nørrebro. Hvis du skal med bus, så kig efter linjerne 12, 250S og 6A - alle går de igennem Nørrebros bydel. Du kan også komme med metroen til Nørrebro. Her skal du tage M3-linjen. Vi vil derudover anbefale, at du bringer cyklen med dig. Bydelen er stor, og der er mange steder at gå på opdagelse. Med en cykel, der kan tage dig rundt langt de fleste steder i bydelen, så snyder du ikke dig selv for det, som dette fantastiske område af indre København har at byde på.



Fakta om Nørrebro

Nørrebro har mildest talt masser at byde på - både for garvede Københavnere, og også for turister, der har smag for den danske hovedstad, og som ynder at sætte sine fødder på de steder, der giver de bedste kulturelle oplevelser.

Nørrebro er nemlig en kulturel hovedstad i Hovedstaden. Her finder du kebabsteder og indiebutikker, der ligger side om side på hovedgaden. Smarte kaffebarer og eksklusive spisesteder slanger sig vej gennem de mange skjulte korridorer og gader i området - det er et fantastisk sted at gå på opdagelse. Og så gemmer stedet også på Assistens Kirkegård. Måske tænker du, at en kirkegård da ikke virker som det mest oplagte sted at tage minder med hjem fra? Men tænk om igen - for på Assistens Kirkegård finder du bemærkelsesværdige gravsteder. Fx gemmer kirkegården både på H. C. Andersens gravsted, og også på vores alle sammens filosof - Søren Kierkegaard.



Ofte stillede spørgsmål

Kan man parkere gratis på Nørrebro?

Du kan parkere gratis på Nørrebrohallens parkeringsplads i op til 3 timer af gangen - der er kun få pladser. Da Nørrebro er en berømt bydel i indre København, så er langt det meste af bydelens gader og hjørner dækket af parkeringsbestemmelser - så du kommer sjældent helt gratis fra en parkering.

Kan man parkere på gaden på Nørrebro?

Der findes mange sidegader og øvrige parkeringspladser, hvor du snildt kan finde en parkeringsplads. Dog er de fleste af disse parkeringspladser underlagt betaling - orientér dig på områdets p-skilte. På hovedgaden gennem Nørrebro er det, på langt de fleste steder, ikke tilladt at parkere.

Er det let at komme til Nørrebro med offentlig transport?

Ja, det er det. Da det er et af de mest populære steder i indre København kan du både finde adskillige buslinjer, samt en direkte metrolinje, der går ud til Nørrebro.

Kan du finde handicap-parkering på Nørrebro?

Ja, der findes handicap-parkeringspladser på langt de meste af Nørrebro. Led efter handicap-symbolet på de forskellige p-pladser.

Hvilke parkeringsapps kan jeg bruge på Nørrebro?

Du kan bruge langt de fleste parkerings-apps på Nørrebro. I området kan man benytte ParkMan, EasyPark og flere andre. Hvis du oplever, at en given parkeringsplads ikke godtager parkeringstilladelser fra din foretrukne parkeringsapp, så kan du i de fleste tilfælde også trække en fysisk billet.

Hvilke parkeringszoner dækker Nørrebro?

Nørrebro er dækket af 2 offentlige betalingszoner, nemlig gul zone og blå zone. Du skal derfor betale for at parkere langt de fleste steder.

Data præsenteret på denne side er senest opdateret d. 11-09-2023 18:12:14. Vær opmærksom på at priser og regler kan ændre sig med kort varsel. Vi anbefaler derfor at du er opmærksom på skiltning, regler og priser i forbindelse med din parkering.