Sådan betaler du for parkering i København
På de offentlige parkeringsarealer i betalingszonen i København kan man vælge mellem 3 måder at betale sin parkering på. Det er helt op til dig at vælge den betalingsmåde der passer til dit behov.
Vær opmærksom på at der er mange parkeringsområder og parkeringshuse som drives af private selskaber og betalingsmulighederne på disse områder er ofte anderledes.
Reglerne på denne side gælder ikke for parkering på Frederiksberg.
Herunder er de 3 hyppigste måder beskrevet, samt de fordele der er knyttet til dem:
Betaling med mobilen – klart det smarteste valg
Når du starter din parkering med appen fra ParkMan, kan du indstille appen til den periode du vurderer du skal parkere i. Derefter kan du enten tillægge mere parkeringstid, hvis behovet er til det (direkte gennem appen, selvfølgelig), eller afslutte din parkering når er klar til at tage videre.
Download ParkMan App og brug vores rabatkode: Parkeringsinfo.dk i appen og du får 100 kr. at parkere for til din første parkering.
Når du parkerer med ParkMan appen, betaler du for gældende parkeringsafgift for den eksakte tid du parkerer, samt et gebyr på 10 % af selve parkeringsprisen + 5.00 DKK.
Betaling med kreditkort
Du kan betale med kreditkort (Dankort, MasterCard og VISA) i Københavns Kommunes billetautomater. Du skal indtaste din bils nummerplade ved automaten sammen med dine kortoplysninger. Ved at scanne bilens nummerplade kan parkeringskontrollen se, om der er betalt for parkering. Du skal derfor ikke lægge en parkeringsbillet i forruden på bilen som man gjorde tidligere.
Du betaler for den tid du forventer at parkere. Du skal derfor ikke tjekke ud igen ved endt parkering. Hvis du skal bruge en kvittering på din parkering, skal dette vælges i forbindelse med betalingen.
Periodekort
Periodekortet kan bruges af dig, der skal parkere på offentlige parkeringspladser i København i en periode på mere end fem dage og op til højst 12 måneder. Med periodekortet betaler du kun for parkering i hverdagene og det er derfor oftest en billigere måde end at betale dag-til-dag. Vær opmærksom på at periodekortet skal købes i god tid, da det først er gyldigt når du har modtaget en bekræftelse i via digital post fra kommunen.